Historien daterer sig tilbage til 1924
Gramrode Møbelfabrik blev grundlagt i 1924. Fra starten af bestod produktionen mest af lænestole og sofagrupper med synligt træstel. I 1960 begyndte produktionen af spisestuemøbler i massivt træ baseret på en unik blanding af håndværk og design. I de efterfølgende år er det lykkedes at udvikle et omfattende stole- og bordprogram, som i dag bliver eksporteret til det meste af verden. Det kræver omhu og faglig dygtighed at forarbejde møbler i massivt og ædelt træ. Vore snedkere kan deres håndværk og sætter en ære i at holde de bedste traditioner fra det klassiske snedkerhåndværk i hævd.
Naver Collection blev grundlagt i 1995 af Ebbe Gehl og Søren Nissen, Kristian Vinther, Gramrode Møbelfabrik og Aksel Kjersgaard A/S.
Naver Collection er i dag et partnerskab mellem Gramrode Møbelfabrik og Aksel Kjersgaard A/S. Aksel Kjersgaard fremstiller Naver Collections skænke, vitrineskabe, skriveborde, kommoder, spejle og sofaborde.
Kærligheden til træet er givet videre fra generation til generation
Ophavet fra generation til generation og kærligheden til træet, har altid været vigtige elementer i udviklingen af virksomheden, og har samtidig været med til at give møbelfabrikken den helt specielle sjæl, der er så vigtig i forhold til håndværket.
Netop fagligheden i en daglige drift har været vigtig, både i forhold til at håndhæve en høj kvalitet i alle møbler, men også i forhold til hvad der er muligt i udviklingen af nye modeller og produktionsteknikker. I dag produceres stadig efter de gamle teknikker. Dog er maskinparken en anden i dag, end da firmaet blev grundlagt for cirka 100 år siden. Mange af maskinerne er højteknologiske, men teknikkerne er de samme. Dette kombineret med dygtige møbelsnedkere, der kan deres håndværk, sikrer den daglige høje kvalitet og møbler, der holder i årtier.
Designer Ebbe Gehl
Gramrode Møbelfabrik har igennem en del år arbejdet sammen med arkitekterne Søren Nissen og Ebbe Gehl MDD. Søren Nissen og Ebbe Gehl er uddannede møbelsnedkere fra Rud. Rasmussens snedkerier i København og dernæst som designere fra Skolen for Brugskunst, efterfulgt af nogle år på forskellige tegnestuer og designskoler i ind- og udland. I 1970 indgik Søren Nissen og Ebbe Gehl kompagniskab som møbeldesignere. Et makkerskab, som lige siden har været meget kreativt og produktivt. Højt forarbejdede træprodukter har været kendetegnende for deres design. Mest kendt er nok Søren Nissen og Ebbe Gehls ”Naver Collection”.
Designer Henrik Lehm
I 2005 indledtes samarbejde med designeren Henrik Lehm. Han har udviklet en stoleserie under navnene Tiger, Panther, Leopard og Gepard. De er kendetegnet ved stel i rustfrit stål og høj siddekomfort. Stolene blev vist første gang på møbelmessen i Bella Centret i maj 2005 samt på messen IMM 2006 i Köln med stor succes. Tiger stolen blev nomineret til ”Interior innovation award cologne 2006”.
Designer Susanne Grønlund
I 2018 indgik Gramrode Møbelfabrik samarbejde med Susanne Grønlund. Samarbejdet gik i første omgang ud på at udvikle en elegant og eksklusiv stol med god siddekomfort. I tæt samarbejde udvikledes Midas stolen og senere drejestolen Athene. Susanne Grønlund har gennem årene stået for design og udvikling af et udvalg af møbler og andre designprodukter og har for sit arbejde modtaget en række internationalt anerkendte designpriser.
Designer Hans Sandgren Jakobsen
I 2020 indledte Gramrode Møbelfabrik samarbejde med designer Hans Sandgren Jakobsen, som arbejdede videre fra samarbejdet med Aksel Kjergaard's og udviklede Ro spisebordsserien - en serie med flere fine finesser og detaljer, som er tro mod de skandinaviske snedkertraditioner uden at gå på kompromis med et elegant og stilrent udtryk, der passer ind i et moderne hjem. Hans Sandgren Jakobsen er oprindeligt uddannet møbelsnedker (1986) og designer fra Danmarks Designskole (1990).
I 1963 overtog anden generation, Bjarne Jørgensen, ejerskabet og drejede samtidig produktionen mere over på spisestuestole. I de efterfølgende år lykkedes det at udvikle et omfattende stoleprogram.
I 2001 overtog tredje generation Henning Jørgensen møbelfabrikken. Den samlede kollektion bestod nu af både spisestole og spiseborde, baseret på en unik blanding af håndværk og design, som i dag eksporteres til det meste af verden. Kendetegnet for alle tre generationer er, at de alle er uddannede møbelsnedkere, hvilket i dag er lidt af et særsyn.
Snedkermester Gramrode Møbelfabrik,Henning Jørgensen
Kontakt
Gl. Landevej 6
DK-7130 Juelsminde
Tlf: +45 75685050
Email: mh@gramrode.dk
Hvis du ønsker at søge job hos Gramrode Møbelfabrik er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til hj@gramrode.dk