Udforsk vores nyheder, som blev præsenteret på Stockholm Furniture Fair- og 3daysofdesign 2023.
AK2030/AK2060 skænkene, som er blevet designet af Nissen & Gehl MDD, udgør en fantastisk sammensmeltning imellem snedkerhåndværk og godt design. Bag sin enkle udtryk gemmer skænken sig et væld af omhyggeligt udførte håndværksmæssige detaljer, såsom de ikoniske låger, den fine hjørnedetalje og de præcise tappede samlinger. Skydelågernes gentagne lameller skaber gennemsigtighed og tilføjer skænken dybde og personlighed.
Nissen & Gehl MDD leger med vinkler for at skabe et unikt samspil imellem træ og formsprog ved GM 3060 bordet. Bordpladens rundinger er kombineret med en faset kant, der tilfører en blødhed til det ellers stringente udtryk. En længdegående synlig sarg, som elegant integreres med bordkanten, løfter pladen visuelt fra benene og giver bordet karakter og visuelle spænd. Bordets understel samles af et gennemgående massive tværstykke, som og er med til at give designet en helt ny markant profil.
I tæt samarbejde med arkitekt og designer, Hans Sandgren Jakobsen, har vi udviklet det nye runde GM 3700 RO bord. Hans Sandgren har designet et bord med flere fine finesser og detaljer, som er tro mod de skandinaviske snedkertraditioner uden at gå på kompromis med et elegant og stilrent udtryk, der passer ind i et moderne hjem.