

Hvad der begyndte som en beskeden produktion tilbage i 1924 af senge, skabe, stole og borde, har udviklet sig over årerne. Gramrode Møbelfabrik A/S er i dag en anerkendt aktør på de skandinaviske markeder i brandkonstellationen Naver Collection, etableret i 1995.
Gramrode Møbelfabrik ligger nær Juelsminde og er den ene part i brandsamarbejdet Naver Collection, som producerer spiseborde, stole, barstole og loungestole. I dag produceres stadig efter de gamle teknikker. Dog er maskinparken en anden i dag, end da firmaet blev grundlagt for 100 år siden. Mange af maskinerne er højteknologiske, men teknikkerne er de samme. Dette kombineret med dygtige møbelsnedkere, der kan deres håndværk, sikrer den daglige høje kvalitet og møbler, der holder i årtier.
“Kulturarven og kærligheden til træet har altid været vigtige elementer i udviklingen af Gramrode Møbelfabrik A/S og i generationer givet virksomheden den helt specielle sjæl, der er så vigtig i forhold til håndværket”.
Citat: Snedkermester Henning Jørgensen



Grundlægger & SnedkermesterOscar Jørgensen
Alt starter i det små før det kan blive større – sådan var det også da møbelsnedker Oscar Jørgensen tog modet til sig og grundlagde Gramrode Møbelfabrik tilbage i 1924 i
stationsbyen Gramrode lidt udenfor Juelsminde.
Oscar Jørgensen blev udlært hos faderen snedkermester H. Jørgensen. Han deltog i flere kurser på Teknologisk Institut for at udvikle sine færdigheder og kompetencer indenfor snedkerfaget ligesom et højskoleophold gav ham inspiration, der prægede hans fremtidige virke som selvstændig snedkermester.
På billedet øverst tv. ses Oscar Jørgensen (nr.2 fra højre) og hans snedkersvende.

Nye møbler til sove- og opholdstue.Sparsomt efter nutidens målestok, hvad et nytmøbel koster anno 1935
Ovenfor vist er prislisten fra datidens Gramrode Møbelfabrik i 1935. Ved første øjekast kan man næsten ikke undgå at trække på smilebåndet, hvor sparsomt efter nutidens målestok et nyt møbel koster. Prislisten afslører også, hvor bred kollektionen var. Borde og stole er stadig det centrale omdrejningspunkt i nutidens Gramrode Møbelfabrik.
Øreklapstolen – fortidens design anno 1954. En eftertragtet hvilestol hos Gramrode Møbelfabrik Design no 55 Øreklapstol anno 1954 med stærke referencer til eftertidens moderne øreklapstole.
Stofforbrug 300 cm.
Pris Kr. 104,-

Udviklingen inden for møbelbranchen i 1924 var præget af store forandringer og innovation. Funktion over form begyndte at vinde frem, hvor møbler skulle være praktiske og enkle, ofte uden overflødig udsmykning. Designerne søgte at skabe møbler, der afspejlede tidens behov for funktionalitet og skandinavisk enkelhed, som også influerede på Oscar Jørgensen og Gramrode Møbelfabrik.

Øverst: I 1936 byggede Oscar Jørgensen ny fabrik og privat bolig, som ses til højre i billedet. Den nye fabrik gav moderne facilliteter og mulighed for en mere effektiv produktion for at efterkomme den øgede efterspørgsel.
Nederst: Her et kig ind i snedkeriet fra 1960’erne, hvor produktionen blev mere moderniseret.


Gramrode Møbelfabriks bud på design klassikere anno 1960’erne.
Øverst: Design nr. 01 – Sofabord i massiv træ lavet i valnød med sprossehylde til opbevaring af ugeblade m.v.. Pris Kr. 115,-
Nederst: Design nr. 03 – Spisebordstol designet af arkitekt og designer Erik Buch i 1969. En stilren og tidløs stol med polsteret lædersæde.
Massivt fyrtræ havde sin storhedstid fra midt 70’erne og op gennem 80’erne



Massivt fyr havde sin storhedstid fra midten af 70’erne og op gennem 80’erne. Særligt eksportmarkederne syd for grænsen, i særdeleshed Tyskland, kastede deres kærlighed på de populære møbler fra Gramrode Møbelfabrik. Det gav travlhed i produktionen, hvor anden generation, Bjarne Jørgensen, havde taget over på drift og udvikling af virksomheden flere år tidligere.
Ugentligt sendte Gramrode Møbelfabrik et markant antal stole og borde i fyrtræ og teaktræ afsted til de danske og tyske forhandlere. Designet på Kaminstolen, med sit brede ikoniske sæde i bæredygtig papirsnor eller søgræs, var et hit blandt flere populære designs. Designet af møbeldesigner Tage Poulsen, der var involveret i flere designs af stole og borde fra Gramrode Møbelfabrik. Hans designfilosofi var kort og godt – “væk med alt det overflødige. Dekoration for dekorationens skyld ligger langt fra vores behov og drømme”.
Styling af møblerne var i sin vordende fase, for at skabe stemning og varme, her vist med tæppe og sivsko.
Gramrode Møbelfabrik i generationer.En rejse, der strækker sig over et århundrede

1924-1945 / Oscar Jørgensen
Gramrode Møbelfabrik blev grundlagt i 1924 af Snedkermester Oscar Jørgensen. I starten bestod produktionen mest af lænestole og sofagrupper med synligt træstel.

1945-1963 / Sigrid Jørgensen
Oscar Jørgensens hustru Sigrid Jørgensen overtog driften af Gramrode Møbelfabrik efter sin mands pludselige bortfald i 1945. Med flid og dedikation drev hun virksomheden videre.

1963-2001 / Bjarne Jørgensen
I 1963 overtog anden generation,Bjarne Jørgensen ejerskabet, og drejede samtidig produktionen mere over på spisebordsstole og borde. I de følgende år lykkedes det at udvikle et omfattende stole- og bordeprogram. Eksporten tog fart i denne periode, særligt på det tyske marked.

2001 - / Henning Oscar Jørgensen
I 2001 overtog tredje generation Henning Jørgensen møbelfabrikken. Den samlede kollektion består nu af både spisebordsstole og borde samt lounge- og barstole, baseret på en unik blanding af håndværk og design, som i dag eksporteres til det meste af verden.

Nysgerrig på mere ...?
Vi inviterer dig gerne på lidt læsestof om vores historiske udvikling “En dansk møbelhistorie i generationer”.


2024 stod i100-års jubilæets tegn
…. med eksklusive jubilæumseditions på udvalgte spiseborde, stole og Jubilæumsgave til kunderne!
Produceres med stolthed i Danmark. Fokus på detaljerne i snedkerarbejdet og design ligger dybt. Nedarvet over tid helt tilbage til 1924.



Fagligheden forbliver afgørende i vores daglige drift, hvor vores dygtige møbelsnedkere konsekvent stræber efter høj kvalitet i alle vores møbler.










Søger du læreplads som maskinsnedkerlærling?
Hvis du ønsker at søge læreplads hos Gramrode Møbelfabrik, er du velkommen til at maile os en uopfordret ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Gl. Landevej 6 • 7130 Juelsminde • Tlf. +45 7568 5050 • gm@gramrode.dk

Historien daterer sig tilbage til 1924
Gramrode Møbelfabrik blev grundlagt i 1924. Fra starten af bestod produktionen mest af lænestole og sofagrupper med synligt træstel. I 1960 begyndte produktionen af spisestuemøbler i massivt træ baseret på en unik blanding af håndværk og design. I de efterfølgende år er det lykkedes at udvikle et omfattende stole- og bordprogram, som i dag bliver eksporteret til det meste af verden. Det kræver omhu og faglig dygtighed at forarbejde møbler i massivt og ædelt træ. Vore snedkere kan deres håndværk og sætter en ære i at holde de bedste traditioner fra det klassiske snedkerhåndværk i hævd.
Naver Collection blev grundlagt i 1995 af Ebbe Gehl og Søren Nissen, Kristian Vinther, Gramrode Møbelfabrik og Aksel Kjersgaard A/S.
Naver Collection er i dag et partnerskab mellem Gramrode Møbelfabrik og Aksel Kjersgaard A/S. Aksel Kjersgaard fremstiller Naver Collections skænke, vitrineskabe, skriveborde, kommoder, spejle og sofaborde.
Kærligheden til træet er givet videre fra generation til generation
Ophavet fra generation til generation og kærligheden til træet, har altid været vigtige elementer i udviklingen af virksomheden, og har samtidig været med til at give møbelfabrikken den helt specielle sjæl, der er så vigtig i forhold til håndværket.
Netop fagligheden i en daglige drift har været vigtig, både i forhold til at håndhæve en høj kvalitet i alle møbler, men også i forhold til hvad der er muligt i udviklingen af nye modeller og produktionsteknikker. I dag produceres stadig efter de gamle teknikker. Dog er maskinparken en anden i dag, end da firmaet blev grundlagt for cirka 100 år siden. Mange af maskinerne er højteknologiske, men teknikkerne er de samme. Dette kombineret med dygtige møbelsnedkere, der kan deres håndværk, sikrer den daglige høje kvalitet og møbler, der holder i årtier.

Designer Ebbe Gehl
Gramrode Møbelfabrik har igennem en del år arbejdet sammen med arkitekterne Søren Nissen og Ebbe Gehl MDD. Søren Nissen og Ebbe Gehl er uddannede møbelsnedkere fra Rud. Rasmussens snedkerier i København og dernæst som designere fra Skolen for Brugskunst, efterfulgt af nogle år på forskellige tegnestuer og designskoler i ind- og udland. I 1970 indgik Søren Nissen og Ebbe Gehl kompagniskab som møbeldesignere. Et makkerskab, som lige siden har været meget kreativt og produktivt. Højt forarbejdede træprodukter har været kendetegnende for deres design. Mest kendt er nok Søren Nissen og Ebbe Gehls ”Naver Collection”.

Designer Henrik Lehm
I 2005 indledtes samarbejde med designeren Henrik Lehm. Han har udviklet en stoleserie under navnene Tiger, Panther, Leopard og Gepard. De er kendetegnet ved stel i rustfrit stål og høj siddekomfort. Stolene blev vist første gang på møbelmessen i Bella Centret i maj 2005 samt på messen IMM 2006 i Köln med stor succes. Tiger stolen blev nomineret til ”Interior innovation award cologne 2006”.

Designer Susanne Grønlund
I 2018 indgik Gramrode Møbelfabrik samarbejde med Susanne Grønlund. Samarbejdet gik i første omgang ud på at udvikle en elegant og eksklusiv stol med god siddekomfort. I tæt samarbejde udvikledes Midas stolen og senere drejestolen Athene. Susanne Grønlund har gennem årene stået for design og udvikling af et udvalg af møbler og andre designprodukter og har for sit arbejde modtaget en række internationalt anerkendte designpriser.

Designer Hans Sandgren Jakobsen
I 2020 indledte Gramrode Møbelfabrik samarbejde med designer Hans Sandgren Jakobsen, som arbejdede videre fra samarbejdet med Aksel Kjergaard's og udviklede Ro spisebordsserien - en serie med flere fine finesser og detaljer, som er tro mod de skandinaviske snedkertraditioner uden at gå på kompromis med et elegant og stilrent udtryk, der passer ind i et moderne hjem. Hans Sandgren Jakobsen er oprindeligt uddannet møbelsnedker (1986) og designer fra Danmarks Designskole (1990).
I 1963 overtog anden generation, Bjarne Jørgensen, ejerskabet og drejede samtidig produktionen mere over på spisestuestole. I de efterfølgende år lykkedes det at udvikle et omfattende stoleprogram.
I 2001 overtog tredje generation Henning Jørgensen møbelfabrikken. Den samlede kollektion bestod nu af både spisestole og spiseborde, baseret på en unik blanding af håndværk og design, som i dag eksporteres til det meste af verden. Kendetegnet for alle tre generationer er, at de alle er uddannede møbelsnedkere, hvilket i dag er lidt af et særsyn.

Snedkermester Gramrode Møbelfabrik,Henning Jørgensen
Kontakt
Gl. Landevej 6
DK-7130 Juelsminde
Tlf: +45 75685050
Email: mh@gramrode.dk
Hvis du ønsker at søge job hos Gramrode Møbelfabrik er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til hj@gramrode.dk