Værdier

Vi sætter en ære i vort håndværk – ned til mindste detalje.
Denne sætning har været vor ledetråd til alle tider i vores design, produktion og konstante udvikling af Naver Collection. Vores mål er at skabe møbler, der gennem deres funktionalitet og design passer i et moderne hjem. Vi udvikler løbende nye møbler som passer til den tid vi lever i.


”Hvert møbel har sin egen historie og sin egen sjæl. Det er brugsgenstande som vi skal leve med og glædes ved hver dag og derfor designer jeg med stor omtanke. Hos Naver Collection tænkes møbeldesign hele vejen rundt” - Ebbe Gehl
Fremstilling af møbler i massivt træ kræver præcision og professionelle evner.


Det massive træ bliver udvalgt med stor omhu og derefter tørret korrekt, så det rette fugtindhold sikres. Træet bliver sorteret så farve og struktur passer sammen i det enkelte møbel. Vores møbler bliver fremstillet på avancerede maskiner, men efter klassiske principper. Enhver detalje i alle vore møbler bliver omhyggeligt udført. Alle dele er afslutningsvis pudset efter med hånd. En løbende kvalitetskontrol sikrer at møbler fra os ikke kun er smukke at se på, men også kan holde til at blive brugt i mange år fremover.

 

Følg os på: